Er du vores nye Content Manager?

Er du en historiefortæller, har du et veludviklet planlægningsgen og har du styr på sociale medier? Så er du måske vores nye Content Manager!

Hvad?

Som Content Manager hos Marvelous bliver du en del af husets sejeste team, hvor du skal være med til at lægge strategien for, hvordan vores kunder skal udfolde sig på de sociale medier. Sammen med teamet får du ansvaret for at planlægningen og produktionen af content kører smooth. Det betyder at du kommer til at være med i alt, hvad det indebærer fra planlægning til eksekvering samt analyse og præsentation af performance.

Hvor?

Marvelous er et prisvindende, digital født reklamebureau med 25 kollegaer fordelt i Stockholm, Oslo, Helsinki og København. På vores hyggelige kontor på Sankt Petri Passage i hjertet København finder du alt fra tech-sperts og sociale strateger over mediemoguler og filmfanatikere til Photoshop-feinschmeckere og sprognørder. Sammen laver vi kommunikation med indsigt og hjerte. Vi arbejder med en række kendte virksomheder, herunder blandt andre GN, Honda, Continental, Miele, MSD, LEGO, APOVIT, Danske Bank, Mannaz, Børns Vilkår, med flere.
Vores kommunikationsfilosofi hedder ’Stories that Move’. Det betyder, at vi kræver vores kommunikation, lever op til tre dogmer. Den skal være emotionelt bevægende, for ellers er der ikke nogen, der lægger mærke til den. Den skal være bygget op omkring et relevant budskab til modtageren, så det bevæger dem på kunderejsen. Den skal kunne bevæge sig på tværs af platforme, fordi det er skabt på grundlag af dyb kanalforståelse. Det er vores filosofi, at kun ved at skabe bevægelse på de tre måder, kan man flytte alt andet.

Dine kvalifikationer – ”du’er”

Du er først og fremmest en struktureret Content Manager, gerne med erfaring fra enten et bureau eller brand.
Du formår at drive forskelligt content på samme tid – uden at miste overblikket og at gå på kompromis med detaljen og kvaliteten.
Du er serviceorienteret og trives i at være i daglig dialog med kunder
Du er ikke bange for at tage ansvar, og tør at skubbe kunden i nye retninger
Du kan se nye muligheder, og har øje for den kreative idé og konceptudvikling
Du er vant til at arbejde med Sociale Medier, og har erfaring med om ikke alle så i hvert fald tre af de forskellige kanaler – Tik Tok, Snapchat, Youtube, Instagram, Facebook, LinkedIn

Vi tilbyder

Et uformelt arbejdsmiljø med store ambitioner. Mulighed for personlig og faglig udvikling og for at arbejde med de bedste kolleger i branchen. Løn efter kvalifikationer. Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV os. Har du spørgsmål til Marvelous så skriv til jesper.grubb@mrvls.com. Ved spørgsmål til stillingen, skriv til natasja.lund@mrvls.com

Send din ansøgning her